torsdag den 20. marts 2014

Er forskerblogs og tweets besværet værd?

For ti år siden mødte jeg ind imellem forskere, der ikke så nogen grund til overhovedet at bruge tid på journalister og på at kommunikere til den brede befolkning. Det var jo alligevel kun videnskabelige artikler - og citationer i disse - der talte rigtigt. Den holdning er sjælden (dog ikke helt udryddet) i dag, er min erfaring.

I mellemtiden er sociale medier - blandt andet blogs - kommet til som et ekstra lag. En mulighed for at kommunikere til både medforskere og andre interesserede på forskerens egne betingelser. På en blog behøver man ikke forske i HIV eller kræft med kæmpe mediebevågenhed for at komme til orde. Her er intet emne for smalt, for er der blot 100 interesserede i emnet i hele verden, så er det jo en god måde at orientere hinanden og finde frem til flere interessefæller ved at blogge om sin forskning.

Men er det så anstrengelserne værd? Kunne man ikke bare publicere sine videnskabelige artikler, for her skal de interesserede jo nok læse dem, kunne man spørge. Jeg har omtalt det i tidligere blogposts, men her er endnu et par gode argumenter for, at ja: Det kan i høj grad være besværet værd at blogge:

Blogs giver flere citationer i andre videnskabelige artikler
Hadas Shema, Judit Bar-Ilan og Mike Thelwall fra hhv. Bar-Ilan University Israel og University of Wolverhampton satte sig for at afprøve en hypotese om, at videnskabelige artikler, der blev citeret i forskerblogs senere ville få flere citationer i videnskabelige tidsskrifter end videnskabelige artikler fra samme tidsskrifter, der ikke blev citeret i blogs.

Hypotesen viste sig at holde for en stor dels vedkommende. I 2010 var det tilfældet for 13 ud af 19 undersøgte videnskabelige tidsskrifter. Jeg har omtalt denne artikel før, men prøv lige at læs mere om undersøgelsen i Journal Of The Association for Information Science And Technology, som har offentliggjort forskningsresultatet i januar 2014.

Do blog citations correlate with a higher number of future citations? Research blogs as a potential source for alternative metrics Hadas Shema1, Judit Bar-Ilan1 andMike Thelwall DOI: 10.1002/asi.23037


Hvis du fortæller om din forskning, så vil den blive set på
Så simpelt kan det udtrykkes. Det gør Dr Melissa Terras fra University College London Centre for Digital Humanities.

"Før jeg bloggede og tweetede om mine forskningsartikler, var der en eller to downloads af artiklerne - selv flere måneder (nogle gange år) efter, de blev lagt på UCL's artikeldatabase. Men efter, at jeg har blogget og tweetet om mine artikler var der i gennemsnit 70 downloads af disse artikler i løbet af 24 timer", fortæller hun.




Når hun omtaler forskningen på bloggen fortæller hun blandt om noget af alt det omkring forskningen, der ikke kommer med i de videnskabelige artikler.

Melissa Terra's Blog: har hun blandt andet også gode råd til, hvornår på dagen, hun har oplevet størst effekt af at tweete.


Ikke bare et klik, så er den hjemme. 
Det er selvfølgelig ikke bare sådan, at et tweet er det, der skal til, for at få større synlighed. Der skal arbejdes strategisk med at få ørenlyd i sociale medier.

Du er nødt til at være unik og interessant, og så skal din viden markedsføres og gøres let tilgængelig. I en blogpost på firmaet Almetrics blog giver Ernesto Priego en lang række strategier til, hvordan man får sin forskning nævnt online. Strategies to get Your Reserch Mentioned Online


Twitters ringe i vandet
 Katie Pratt er Ph.D i molekylærbiologi og står bag bloggen Katie Ph.D For godt en måned siden læste hun en af sine venners forskningsartikel i PeerJ "The role of Twitter in the life Cycle of a scientific publication" (Emily S. Darling, David Shiffman, Isabelle M. Côté, Joshua A. Drew)

Artiklen handler om fordelene ved Twitter for forskere, og Katie Ph.D. fik lov til at lave en infografik, der viser omfanget af Twitters betydning:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar